Klar til eventyr I Fri Fragt fra 350 kr. I Fri ombytning I 2 mdr. retur

Mountainbike spor, mtb spor, mtb fælleskab, rakna

MTB spor i Nordjylland

Mtb spor for begyndere og erfarne i Nordjylland

Er du parat til at tage springet ud i de danske skove på mountainbikecyklen? Leder du efter spor, hvor du kan prøve dig selv af, uden at det kræver flere års erfaring og teknisk snilde på cyklen? Eller er du på udkig efter nye steder, hvor du kan teste dine evner af?

Vi har teamet op med @family_biking. Nicolaj Suhr, der står bag Instagram-profilen, har erfaring på de danske spor som meget få. Han har rejst land og rige rundt for at prøve dem af, og her kommer han med bud på de bedste mtb spor for både nybegyndere og øvede.

Vi har ligeledes teamet op med @mountainbike_united, der har detaljerede beskrivelser af hvert enkelt spor. Blot følg de links, der er undervejs.

Denne gang kigger vi mod det nordjyske!

 

For hele familien:

Bjergby

En lille gemt perle. Sådan beskriver Nicolaj Suhr mtb sporet, der er placeret lidt uden for Hjørring. Sporet er velegnet til en familietur, da det hverken er for krævende eller langt. Man skal dog forvente tekniske aspekter undervejs, men ikke noget, der for de fleste vil være uoverkommeligt. Til sporet er også en lille bikepark, og så er der placeret flere konstruktioner, som længere træbroer undervejs. 

Mere info: https://r.mtbutd.com/ijMc

mtb spor bjergby, mountainbike spor bjergby

 

 

Tversted

Et oplagt sted for en rendyrket naturoplevelse. Nicolaj Suhr beskriver det som et af hans absolutte favoritter, når det kommer til omgivelserne. Her er et blåt spor, der løber gennem en nåleskov nær Skagerrak. Sporet er ret fladt og uden alt for store forhindringer. Det løber typisk på et singletrack mellem træerne. Et oplagt sted for selv nybegyndere at begive sig hen.

Mere info: https://r.mtbutd.com/bAmq

mtb spor tversted, mountainbike spor tversted

 

Pikkerbakken

Er du på udkig efter en tur, der får pulsen op, men som også er betagende? Prøv Pikkerbakken lige syd for Frederikshavn. Sporet er kort, men bevæger sig op til toppen af bakken, hvor man belønnes med en flot udsigt over byen. Selvom der er højdemeter og lidt sten undervejs, er der ikke anlagt andre tekniske udfordringer, og derfor kan selv nybegyndere prøve denne tur.  

Mere info: https://r.mtbutd.com/HACo

mtb spor pikkerbakken, mountainbike spor pikkerbakken, nordjylland

 

Erfarne:

Rold skov

Er du til langdistance og udholdenhed, er Rold lige noget for dig. Her finder du nogle af Danmarks længste spor. Der er alt lige fra et dedikeret downhill-spor for dem, der søger adrenalinsuset, til et 24 timers spor og en lang rute på cirka 25 kilometer. Samlet set løber sporene op i næsten 50 kilometer. Herudover skal man være opmærksom på mange højdemeter! Der er varierende sværhedsgrader, så hvis man kan klare mosten ved en længere tur i kuperet terræn med transportstykker undervejs til at puste ud, venter der måske en fed udfordring.

Længde og højde er angivet for blåt og sort spor.

Mere info: https://r.mtbutd.com/FQ9e

mtb spor nordjylland, rold skov, mountainbike spor nordjylland

 

 

Tornby

Et spor med afveksling. En del op- og nedkørsler, hvor man skal træde en del. Derfor måske ikke super egnet til de mindste, men ellers kan man få en god træning ud af at det for de lidt ældre i den bakkede klitplantage. Der er mulighed for at hoppe af og trække på udfordrende stykker.

Mere info: https://r.mtbutd.com/fLmL

mtb spor tårnby, mountainbike spor nordjylland, tårnby

 

Svinkløv

Langs de gamle kystskrænter snor sig mtb spor hovedsageligt af singletrack i Svinkløv klitplantage, med vesterhavets enorme kræfter lige i baghaven. Her finder man en udfordrende rute med mulighed for et godt flow på cyklen. Sporet er blandt de ti spir udvalgt af Naturstyrelsen og er godt markeret. Der er svære passager med barske stigninger og store drops, men der er også noget for den mindre erfarne.

Mere info: https://r.mtbutd.com/1BCZ

mtb spor Nordjylland, Svinkløv, mountainbike spor nordjylland
Ædre post
Nyere post

Skriv en kommentar

vil du med på eventyr?

Bliv en del af vores fællesskab og få nyheder, træningstips og gode oplevelser i din indbakke.

Age verification

By clicking enter you are verifying that you are old enough to consume alcohol.

Søg

RAKNA >> Mountainbike tøj i kvalitets merino

Kurv

Din kurv er tom
Shop nu