Der er mange ting at tage højde for, når man skal graduere mountainbikespor. Christoffer Riis Svendsen fortæller her om det arbejde, der er bag gradueringen og hvorfor der er kommet et større fokus på bæredygtighed i netop sporbygningen.
Sporbygningen er kommet langt de seneste år. Hvor det for 10 år siden blot var en niche og en meget lille skare, der var nørdede omkring det, er det i dag nærmest blevet en disciplin i sig selv.
Christoffer Riis Svendsen, projektleder hos Ontrail, har endevendt hvert et spor i skovene.
Det er primært frivillige, der anlægger og vedligeholder spor, men i dag findes der sågar virksomheder, der anlægger professionelle spor.
OnTrail projektet går først og fremmest ud på at graduere spor efter sværhedsgrader. Det er de skilte, man ser med forskelligt farvede pile.
I praksis foregår det sådan, at aktørerne bag sporbygningen kontakter OnTrail, hvis de ønsker det skal gradueres.
Herefter kommer Christoffer Riis Svendsen forbi, hvor der kigges på en række parametre.
"Vi går sporet igennem og screener området. Vi kigger på sporets beskaffenhed, hvordan bunden er, hvilke forhindringer, der er. Hertil har vi så et vurderingsskema. Det er en kompleks vurdering."
I samme ombæring rådgiver han også om, hvad der kan gøres anderledes.
"Vi giver også anbefalinger om, hvordan den kan skrue op og ned for sværhedsgraderne eller sikkerheden. Det er en balancegang."
Bæredygtige mtb spor
Som det også blev nævnt i første del af interviewet, vil de frivillige sporbyggere typisk anlægge spor med større udfordringer nu om dage, end hvad man så tidligere, mens kommunerne ønsker tilgængelighed.
Men der er også andre aktører, og det er fx dem, der arbejder med naturbevarelse.
Selvom mange får gavn af mountainbikespor, er det også noget, der kan belaste fx biodiversiteten i nærområdet. Især hvis sporet ikke er placeret og udført hensigtsmæssigt. Det er et nyt element, som får mere og mere fokus.
"Sporten vil trykke på sværhedsgraden, mens naturforkæmperne vil have vi begrænser os mere," fortæller Christoffer Riis Svendsen.
Derfor indtænkes bæredygtighed også i højere grad, når der skal opføres spor. Og bæredygtigheden kommer i tre grene.
"Der er bæredygtigheden i forhold til naturen. Vi skal designe spor, der generer naturen mindst muligt. Så er der det sociale. Det skal ikke genere andre mennesker, der benytter områderne. Og samtidig skal sporet være interessant og udfordrende, så man har lyst til at komme igen. Og sidst er der det økonomiske aspekt. Sporene skal bygges med den rette mængde ressourcer, så man ikke skal ind og reparere det alt for ofte."
Men hvordan anlægger man så et spor, der er med respekt for de tre elementer af bæredygtighed?
"Det er det svære. Det kræver en screening af naturen, og det er her, at faglighederne skal ind. Vi kigger på sporlinjen og hvor den går hen. Hvad skal vi undgå? Her er der en grævlingegrav og et mosehul, så her skal vi ikke forbi."
Projektlederen fortæller altså, at man screener biodiversiteten og sørger for behørig afstand. Herudover er der også praktisk lovgivning, som der skal overholdes, og som sætter sine begrænsninger.
En kultur under forandring
Det store fokus på bæredygtighed og biodiversitet skyldes nok også, at kulturen omkring mountainbiking har ændret sig på vores breddegrader.
Den eksplosive stigning i antallet af mountainbikere, og dermed også spor, kan skyldes, at sporten i dag er blevet mere tilgængelig og ikke længere kun tilgodeser konkurrenceelementerne.
"Historisk set har mountainbike i Danmark udsprunget meget af konkurrencer. I 90’erne var det nogen, der primært cyklede på landevejen eller cross, og brugte mountainbike som vintertræning. Det var en sportsgren. I dag er interessen for at komme ud i naturen steget. Man har måske en mere stresset hverdag, og så har man mentalt et større behov for at komme ud."
Flere ser altså perspektiver i naturen og det frirum, man får væk fra hverdagens stress og jag, og det er en bølge, som mountainbiking i særdeleshed har reddet med på.
Og hvad så hvis man selv vil i gang med at bygge spor - hvad er dit bedste råd?
"At snakke med andre, der har gjort det. Eller hive fat i mig. Man skal søge noget hjælp. Der er mange ting, der skal falde på plads, og der er mange, der laver de samme fodfejl, som kunne have været undgået, hvis de havde haft mere viden og hjælp."
Ønsker man viden om netop sporbygning har OnTrails sit egen vidensbank på hjemmesiden OnTrail.dk.
Go' tur og husk at gi' trailkarma til sporet.. Hvis du mangler tøj til mtb sporet, så kan du finder du her vores mtb tøj
