Klar til eventyr I Fri Fragt fra 350 kr. I Fri ombytning I 2 mdr. retur

RAKNA mtb spor, trailcup secret loam, mountainbike spor

Ontrail del 1 - Den eksplosive interesse for sporbygning

I takt med mountainbikesportens popularitet har interessen for sporbyggeri også taget fart. Projektleder hos Ontrail fortæller i et interview med Rakna om hvordan succesen blev til og hvor sporbyggeriet er på vej hen.

Christoffer Riis Svendsen har altid haft en interesse for cykling, natur, projektledelse og undervisning. Derfor gik det hele op i en højere enhed, da han 2017 som projektleder hos DCU for det splinternye OnTrail.

OnTrail, der er opstået i et samarbejde mellem DCU, DGI og Naturstyrelsen, har til formål at graduere og skilte mountainbikespor rundt om i landet. Men siden den spæde start for fem år siden, er projektet blevet til meget mere end det.

I dag hjælper Christoffer i lige så høj grad med at rådgive kommuner eller hundredevis af frivillige, der bygger spor rundt om i landet.

"Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft," fortæller han begejstret.

 

Et projekt med stor succes

For Christoffer startede rejsen i 2017, hvor han fik glæden af at rejse land og rige rundt for at inspicere mountainbike spor i den danske natur.

Bevillingen kom fra Nordeafonden, og den lød på 10,7 millioner kroner. Men der gik ikke længe, før det stod klart, at de havde skudt under målet.

Målet om 100 spor inden for tre år blev gjort til skamme, da de allerede nåede 100 henvendelser efter tre måneder. 

I sommeren 2020 evaluerede de på projektet, og her var der en generel konsensus om, at det var til stor gavn og glæde.

"Naturstyrelsen sagde, at det var det mest succesfulde frivilligeprojekt, de nogensinde har haft."

Derfor blev der bevilliget yderligere midler, og nu fem år siden projektet tog sin start, sidder han stadig i spidsen for det, hvor han bringer al sin energi og passion for sporten ud i sit arbejde.

mtb spor, ontrail projektleder Christoffer Riis, mountainbike spor

 

Stor interesse

I dag er omkring 250 mtb spor, teknikområder og pumptracks mm. blevet gradueret, og det skyldes en voldsom stigning i interessen for både sporten, men også sporbygningen.

"Interessen for mountainbike sporten er tidoblet de sidste 20 år. Og der opstår nye sporbyggergrupper alle mulige steder. Hver eneste lille landsby skulle have deres eget spor. Der er opstået mange nye spor og det er frivillige, der vil lave det," fortæller han.

Det er helt almindelige cykelenthusiaster, der forsøger at få stykket spor sammen i lokalområderne. Måske cykelklubber. På denne måde udvides netværket af spor gradvist.

Når de frivillige har organiseret sig begynder processen med at søge de nødvendige godkendelser hos lodsejere og eventuelle midler/ressourcer. Og så har de ellers bare grebet fat i skovlen. 

"Det er afgørende, det arbejde, som de frivillige sporbyggere laver. Ellers havde vi ingen spor. Der er et stort engagement og begær efter at blive bedre."

 

Men... Der er dog tit et men. 

Den eksplosive stigning i antallet af nye spor var måske for god til at være sand. Christoffer fortæller nemlig, at der er sket et gradvist fald i nye spor, som skal gradueres. 

Den stejle kurve er ikke så stejl mere. Det skyldes måske, at coronapandemien sendte en masse hjem fra arbejde, hvor de så opsøgte nye interesser, fællesskaber eller måder hvorpå, de kunne komme ud inden for de rammer, som situationen tillod.

Derfor tror Christoffer også, at nogle af de mange spor, der er skudt op, vil forsvinde igen.

"Folk har fået travlt igen efter corona, og så bliver sporene måske ikke vedligeholdt. Der er færre frivillige, og sporene gror til, især hvis ikke de benyttes nok."

Christoffer ser det som ganske naturligt, at man i et lille land som Danmark på et tidspunkt når et mæthedspunkt.

"Der er sket en mega stor opblomstring de sidste 5 år - nu flader det ud, og så falder det måske også lidt igen."

Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos den 50-årige. Det var nok uundgåeligt, at sporten og sporbygningen skulle fortsætte i samme overhalingsspor meget længere.

 

Hvor er sporbygningen så på vej hen?

Tendenserne har de senere år peget i retning af, at de erfarne mtb ryttere ønsker større udfordringer.

Det afspejler sig i de spor, der skyder op.

Derfor søges terræn, der sætter teknikken på prøven, men da vi i Danmark er begrænset af overvejende flade områder, må sporbyggerne være kreative for at efterkomme de populære hoplinjer.

Interessekonflikten kan opstå når fx. kommunerne kommer ind i billedet. For der er også kommuner, der afsøger mulighederne for at få mtb spor, og her er perspektiverne nemlig lidt anderledes.

De ønsker spor, der er inkluderende, og hvor alle kan være med. Det vil typisk være de blå spor.

Oftest ender det med, at der bygges et blåt spor med dertilhørende sløjfer for de erfarne.

"Mountainbikespor kan også hjælpe til at gøre folk bedre på cyklerne. Og det vil kommunerne gerne have."

Men hvis Christoffer selv skal lave en vurdering af, hvor sporbygningen bevæger sig hen, så er der ingen tvivl om, at det er blevet mere organiseret og professionelt. Og det har og vil i den grad også løfte kvaliteten fremover.

"Sporene har ændret sig enormt meget de sidste fem år. Kvaliteten er simpelthen bedre, og nu har vi også lavet kurser i det."

Hvis du vil vide mere om graduering og sporbyggeri, hvordan man laver bæredygtige spor og hvordan man bedst selv engagerer sig i det, så læs med i del 2.

Ædre post
Nyere post

Skriv en kommentar

vil du med på eventyr?

Bliv en del af vores fællesskab og få nyheder, træningstips og gode oplevelser i din indbakke.

Age verification

By clicking enter you are verifying that you are old enough to consume alcohol.

Søg

RAKNA >> Mountainbike tøj i kvalitets merino

Kurv

Din kurv er tom
Shop nu